OPRÅB for Nordens kulturtidsskrifter

Disse personer har underskrevet opråbet.

De nordiske kulturtidsskrifter trues

På norsk. På svenska. Suomeksi.

De nordiske kulturtidsskrifter trues alvorligt, og de få lyspunkter man endnu kan øjne findes alene i Sverige. Situationen er desværre blevet tilspidset yderligere, idet tilskuddet til de finske kulturtidsskrifter nu bliver reduceret med 15 procent, med mindre den finske finanslov for det kommende år ændres.

I Danmark og i Norge har kulturtidsskrifterne i årevis kæmpet for at få en kulturtidsskriftsstøtte, som bare nogenlunde kunne matche behovet. Men i Danmark er den direkte i forvejen ringe støtte ikke bare blevet reduceret for nogle få år siden, den indirekte portostøtte er også helt og aldeles blevet fjernet. I Norge ligger støtten på samme lave niveau som igennem de seneste femten år. Det bliver interessant at se, om finansloven i Norge, som offentliggøres i næste uge, ændrer den økonomiske situation for de norske kulturtidsskrifter. Både i Danmark og i Norge har alene portoforhøjelser betydet, at flere kulturtidsskrifter har måttet lukke. Flere andre er alvorligt truet, med mindre der fra politisk side udtrykkes en helt anden vilje til at bakke op.

I Sverige er støtten til kulturtidsskrifterne for en tid blevet opgraderet med nogle mere eller mindre tilfældige ekstratilskud. De ekstra penge i Sverige er blevet brugt til produktion af enkelttidsskrifter og til generelle markedsførings- og distributionstiltag. Men selv om Sverige er et foregangsland på tidsskriftsfronten, er kulturtidsskrifterne også her truet af en meget høj porto, af et fald i antallet af tegnede biblioteksabonnementer og - ikke mindst – af at løssalg, der finder sted fra stadigt færre salgsteder.

Det handler om kulturtidsskrifter, som spiller en væsentlig rolle i den offentlige debat, tidsskrifter som fordyber sig i vigtige samtaler. Netop derfor er det beklageligt, at de lider i så udtalt grad. De færreste har i forvejen penge til at betale skribenter for disses arbejde.

Det er vores håb, at vi med dette opråb kan få beslutningstagere i samtlige nordiske lande til at indse, at mangfoldighed i medierne ikke bare er noget, man har. Det er noget, der forudsætter en aktiv støtte til kulturtidsskrifterne i Norden.

Kulturpolitik bør handle om at holde en kultur levende og at skabe forudsætningerne for, at kulturen kan udvikle sig og forblive levende. En øget satsning på kultureksport eller mere kommercielle medier er en fejlprioritering, og man risikerer at udsulte og undergrave nationale og internationale stemmer. Støtten til kulturtidsskrifterne bør øges og de politiske tiltag udvikles i samtlige nordiske land. Derfor håber vi også, at Finlands regering og parlament ikke gennemfører de omtalte nedskæringer i støtten til kulturtidsskrifterne. Det ville være et skridt i en helt fejlagtig retning for mediemangfoldigheden i Norden.

Kirsi Henriksson, ordförande, Kultur- opinions- och vetenskapliga tidskrifternas förbund, Kultti rf
Eva Løveid Mølster, leder, Norsk tidsskriftforening
Babak Rahimi, ordförande , Föreningen för Sveriges kulturtidskrifter
Ivan Rod, formand, Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter


Med dette opråb opfordrer vi Nordens kulturpolitikere til:
– mere aktivt at støtte kulturtidsskrifterne i Norden,
– at øge – og ikke som i Finland at mindske – støtten til kulturtidsskrifterne,
– at udvikle de politiske tiltag, der kan sikre de nordiske kulturtidsskrifter.


Læg gerne et banner og et link ud til denne side. Tak!


UNDERTEGNEDE STØTTER OPRÅBET *

Navn:

Eventuel titel:

By:

Land:

E-mailadresse:

Tak for din støtte!
Når du har skrevet alle oplysninger: Tryk på knappen forneden, så sendes dit opråb til det fælles nordiske sekretariat og du havner med navn, eventuelt titel, by og land på listen over underskrivere!

* Oplysningerne er forudsætningen for, at dit opråb er gyldigt. Men oplysningerne vil ikke blive anvendt på anden vis, uden sammenhæng med opråbet og vil ikke blive sendt til andre, uden dit forhåndstilsagn.